top of page

"En efterårsdag i 2009 er Ken ved at starte sin græsslåmaskine, da det lige pludselig vælter ud med blod fra hans mund. Der var ingen vej tilbage. Kræft. Ligesom hans kone kun for halvandet år siden døde af sygdommen, skulle han nu selv lide samme skæbne. Med en chance på 5% for at overleve den konstaterede lungekræft forsøger Ken desperat at holde trådene sammen, hvilket især er svært som alenefar. Sygdom lægger sig som en skygge over hans familie, og i de følgende år mister han flere af sine nærmeste til den samme forbandelse.

 

Der er nu gået 13 år siden, Kens liv tog denne enorme drejning. Og der er ikke andet at sige end, at han har følt sig forbandet alene.

 

Denne meget personlige fortælling har til formål at portrættere et liv, der nærmere lyder som en skæbnesvanger film end virkelighed. Kens tragiske oplevelser og imponerende gåpåmod skal ikke være en brugsanvisning på, hvordan man håndterer livskriser. Kens vej ud af kræftens skygge var nemlig meget anderledes end den, som langt de fleste ville have valgt. Tag derfor i stedet imod denne bog som en påmindelse om, at du ikke er alene."

 

Ken Leschly har haft kræft tættere på livet end de fleste. Han har mistet sin hustru, sin årelange samlever og flere andre nære familiemedlemmer til sygdommen, der også endte med at ramme ham selv i én af de værst tænkelige former; nemlig som lungekræft - blot halvandet år efter hans hustru gik bort.

 

Kens foredrag tager udgangspunkt i sin personlige og anderledes fortælling, hvor et mindset om en parallel 'rask' verden er med til at holde Ken mentalt oven vande.

Hvor psykologhjælp ikke er noget, Ken tror på eller tager imod. Og hvor hensynet til hans børn får ham til at hemmeligholde sin kræftdiagnose og -behandling fuldstændig for alle i to år.

 

Kens historie og foredrag er ikke mindst en beretning, hvor vores ellers udskældte sundhedsvæsen bliver beskrevet som verdens bedste efter 23 års kendskab indefra.

En anderledes fortælling og tilgang til livet som kræftsyg og pårørendeBliv inspireret til at bevare livskvaliteten i kriser.

Forfatter til bogen "Forbandet alene" - 23 år i kræftens skygge

  • Ken Leschley er entreprenør, tidligere cancerpatient og forfatter til bogen "Forbandet Alene".

    Ken afholder sine foredrag med udgangspunkt i sin bog. Han vil meget gerne i dialog med publikum, og tager gerne en samtale om alt det svære. Alt det frygtelig ved cancer. Og alt omkring følelsen af at være forbandet alene.

Send os din forespørgelse på foredrag og emner her:

Telefon: + 45 41 27 66 33 - Få professionel rådgivning

bottom of page