top of page
Kenyas historie
  • Kenyas historie

    Kenya er måske det afrikanske land, der er bedst kendt i Danmark. En af grundene hertil er uden tvivl Karen Blixen og hendes berømte bog “Min Afrikanske Farm” der senere blev en stor Hollywood-film. (Selv om den i virkeligheden bygger mere på
    Errol Trzebinskis fremragende bog “Silence Will Speak” end på Blixens egen bog.

     

    En anden grund er turismen. Mange, mange danskere har besøgt landet og oplevet de vilde dyr og de fantastiske badestrande.


    En tredje årsag er de mange danskere, der gennem årene har arbejdet i en kortere eller længere periode i landet. Ulandsfrivillige og Danida-rådgivere er de talrigste; men også det private erhvervsliv har haft mange udsendte i Kenya.
     

    Alligevel er landets historie måske ikke særligt godt kendt. Både kolonitiden og tiden efter uafhængigheden fra det britiske imperium fortaber sig lidt i glemslens tåge.


    Det sjove er, at Kenya - når alt kommer til alt - blev til ved en tilfældighed. I virkeligheden var briterne slet ikke interesseret i det område, der senere skulle blive Kenya.


    Det var Nilens udspring, man var interesseret i at kunne kontrollere. Og det finder man ikke i Kenya, men i Uganda. Da man imidlertid skal igennem Kenya for at komme til Uganda, blev landet en koloni, som efterfølgende skulle vise sig sig at
    være særdeles velegnet for europæiske landemand til at drive landbrug i.


    Det er ikke uden grund, at et stor område i Kenya blev kendt som “Det hvide Højland”. Også Karen Blixen forsøgte sig med landbruget (en kaffe-farm), men detblev heldigvis en kæmpe fiasko. Heldigvis - skriver jeg.

    Hvis farmen var blevet en
    succes, var vi måske gået glip af hendes senere litteratur.

    • Om foredragsholder:

      Rud er uddannet lærer fra Odense Seminarium (og senere erhvervsvejleder) og har bla. været observationsskolelærer, efterskolelærer og -forstander.

       

      Men har også nået at arbejde som ulandsfrivillig og Danida-rådgiver. ​ Han har være souschef i to år og senere chef for Mellemfolkeligt Samvirkes store frivilligeprogram i Zambia i tre år. Derefter landekoordinator for MS i Botswana, men også Danidas repræsentanter og Danmarks Konsul i samme land. ​ Senere blev han Fuldmægtig i Danida (i Udenrigsministeriet i København) og Bistandsråd på Ambassaden i Nairobi i Kenya - (nåede også en kort periode som Bistandsattache på Ambassaden i New Delhi, Indien) Derefter var Rud Chefrådgiver i det kenyanske Undervisningsministeriums afdeling for specialundervisning og senere selvstændig udviklingskonsulent.

      Arbejdslivet (som fuldtidsansat) sluttede med stillingen som Efterskoleforstander i Vestjylland, men blev afterfulgt af et deltidsarbejde som Cambridge Presenter i Danmark (for University of Cambridge) og supervisor af eksamener i “Cambridge English” i Jylland og på Fyn.

    • "Det med småt"

      Alle priser på foredragsholderne er fra-priser. Det vil siger at den pris du ser på siden her, er udgangspunktet. Priserne varierer fra arrangement til arrangement, og afgøres blandt andet på indhold og antal publikummer.

      Foredragsholder er hjemhørende i Ansager, Vestjylland.  Foredrag inden for en radius af 25 km er uden mérberegning. Ved transport over 25 km og ved f.eks. betalingsbro, færge eller lignende, pålægges dette foredragsudgiften. Hør nærmere ved booking.

    bottom of page